Vores musikforening eksisterer for at skabe gribende musikoplevelser – tæt på, i Byrådssalen i Nørresundby.
Rådhuskoncerter er en lille flok musikelskere, der siden 2021 har gjort Byrådssalen i Nørresundby til byens koncertsal. Her sidder du så tæt på musikerne, at du hører åndedrættet før tonen. Du møder musikerne i pausen eller efter koncerten, hvor de deler ud af deres glæde ved musikken.
Du møder passionerede musikere fra hele Europa og fra nabolaget, og du møder de unge, der skal bære musikken videre.
Vi er ikke et stort hus. Vi er et hjem for musikken, ved fjorden, ved marinaen og torvet, hvor byen mødes. Vi følger vores nysgerrighed, men sejler efter kompas: Nogle aftener er helt klassiske, andre eksperimenterende eller på tværs af genrer. Fælles for dem alle er, at nogen har brændt for at udvælge dem, og at du bliver taget godt imod. Du behøver ikke vide noget på forhånd. Kom og lyt. Vi sørger for resten.
Vi ses til næste Rådhuskoncert
Torvet 5, 9400 Nørresundby
Rådhuskoncerter takker følgende fonde og puljer for støtte til sæson 2026